Har du lyst til at bruge en dag eller flere i vikingetiden med hyggeligt samvær? Så kom og giv os en hånd.
Hvad skal du?
Vi leder primært efter hjælp til markedsdagene d. 28-29. juni, men hvis du har lyst til at hjælpe os med at sætte markedet op i løbet af ugen, så tager vi selvfølgelig også glædeligt imod! Det er et stort arbejde at få markedet op at køre, men alting går hurtigere og nemmere, når man hjælpes ad.
Som frivillig arbejder du på markedet i vagter på 3-4 timer, afhængig af hvor du er.
Du kan eksempelvis få til opgave at lave fladbrød, sælge øl eller pølser, stå i entréen, servere morgenmad, lave mad til vikingerne eller anden forefaldende arbejde. Der vil være en tovholder i nærheden til at fortælle dig hvad du skal lave, som du kan spørge til råds løbende, hvis det skulle være nødvendigt.
Du kan arbejde enten lørdag, søndag eller begge dage, afhængig af hvad du vil. Vi anbefaler selvfølgelig, at du kommer begge dage, for det er bestemt allermest hyggeligt! Lørdag er der desuden festmiddag for alle vikinger og frivillige, som tak for hårdt arbejde i løbet af dagen, og derefter hygger vi omkring bålene indtil soveskindene kalder.
Vi har både frivillig-tshirts og låne-vikingetøj til rådighed. Derudover er der mulighed for at overnatte på markedspladsen, enten i eget plastiktelt/campingvogn, der ligger på den anden side af markedet, eller i ét af klubbens vikingetelte sammen med andre frivillige (så længe der er plads).
Du får til gengæld:
– Fri adgang til markedet udenfor vagterne.
– Fri entré til Lindholm Høje Museet.
– Mad og drikke-billetter.
– Ét vikinge-kursus til medlemspris.
– En helt igennem super hyggelig markedsfest i efteråret, som tak for godt arbejde.
Har du nogle spørgsmål, så skriv endelig til os på Facebook eller på Maleneewl@outlook.dk. Vi håber at så mange som muligt har lyst til at komme og hjælpe os med at lave det bedste marked overhovedet muligt!